Lønproduktion i Danmark til kosmetik, hudpleje og hygiejne

Hos DK Beauty tilbyder vi fleksibel lønproduktion fra vores eget setup i Midtjylland. Uanset om du har brug for hjælp til tappeopgaver, pakkeopgaver eller et helt produktionsforløb, får du en samarbejdspartner, der tager ansvar og gør sig umage i alle led. Vi kan træde ind dér, hvor du har brug for os – og levere en løsning, der fungerer i praksis fra første batch til fast drift.

Fordele ved lønproduktion hos DK Beauty

Fleksibel hjælp, når du har brug for den

Vi kan håndtere både enkeltstående opgaver og komplette forløb – tilpasset dit produkt og dit setup.

Tapning, pakning og specialløsninger

Vi løser tappe- og pakkeopgaver effektivt og går gerne ind i opgaver, der kræver ekstra omtanke eller en særlig løsning.

Dansk produktion i Midtjylland

Du får nærhed, kortere beslutningsveje og en produktion med ordentlighed som udgangspunkt.

Kvalitet og kontrol i alle led

Vi arbejder struktureret, så processer, ensartethed og den praktiske udførelse hænger sammen fra start til slut.

Mulighed for lager og distribution

Når det giver mening, kan vi også hjælpe med opbevaring, pluk, pak og forsendelse – så kæden ikke knækker efter produktion.

Lønproduktion der kan stå alene, eller indgå i en 360° løsning

Lønproduktion hos DK Beauty er for dig, der vil have en stabil og fleksibel partner til den del af værdikæden, der skal fungere hver gang. Det kan være tapning i flasker og pumper, pakning i æsker og kolli, ompakning, klargøring til kampagner eller håndtering af specialopgaver, hvor der skal tænkes lidt ud over standarden.

Vi tilpasser processen efter produktets krav og din tidsplan, og vi kan nemt skalere, når behovet ændrer sig. Har du kun brug for produktion og pakning, leverer vi det. Har du brug for mere, kan vi også koble lager og distribution på, så dine varer kan gå direkte videre til webshop, hylde eller B2B-leverancer uden ekstra mellemled.

Secret Link